suduroy


 

Besøg Suðuroy

 

Erik Christensen FO-950 Porkeri        Fotos fra Suðuroy:  

http://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Erik_Christensen

marielu@post.olivant.fo            tlf. 00298 373441

 

Det er nemt at "udforske" Suðuroy på egen hånd, da det er forholdsvis let at færdes overalt på øen, bare man husker de tre vigtigste regler, som gælder for at færdes ude i naturen på hele Færøerne:

             Husk at fortælle, at du er taget på fjeldtur og hvorhen.

             Vær klædt på efter vejret, husk det er omskifteligt. Tag en rød eller gul regnjakke, så  redningsholdet kan se dig. Tag fløjte og mobiltelefon med. (kan ikke sende overalt) 

             Hold altid en sikkerhedsafstand på mindst 2 m. fra afgrunden. Vis respekt for vind og vejr, især tåge.  Har du mistet orienteringen, vent til tågen letter. Pas på løse sten og stejle fjeldhamre, særlig hvis I er flere. Vælg altid den letteste   op og nedstigning.

             Hold altid en sikkerhedsafstand på mindst 2 m. fra afgrunden. Vis respekt for vind og vejr, især tåge. Har du mistet orienteringen, vent til tågen letter. Pas på løse sten og stejle fjeldhamre, særlig hvis I er flere. Vælg altid den letteste   op og nedstigning.

            Hold dig til får og varde-stierne, når det er mulig. Vær med til at vedligeholde varderne.

          Gå ikke over de  dyrkede græsmarker i indmarken. Husk at lukke låger og led   efter dig.  

Akraberg                              3 km sydøst for Sumba        kort 501

                                  

 Fra Sumba går  en god asfaltvej sydøst på ud til Akraberg, det sydligste punkt på Suðuroy.

http://www.psp-info.dk/faroe/images/Sumba/DSCN0022.JPG

http://commons.wikimedia.org/wiki/Image:Su%C3%B0uroy_F%C3%A6r%C3%B8erne_rainbow1.jpg

Ved 21 tiden om sommeren kan  lunderne (Søpapegøje) observeres, når de kommer hjem fra havet med næbbet fyldt med småfisk ved den sydligste P plads.

På Suðuroys sydlige spids står det 14 m høje hvide fyr, opført i 1909. Fyret er i  dag automatiseret, og husene ubeboet. (læg mærke til stålwiren, livline under orkan)  Er fyrpasseren tilstede, er han altid parat til at fortælle og vise rundt.  Se også det store tågehorn neden for fyret. Sydligere, kan man ikke komme på Færøerne, bortset fra de ubeboede holme Flesjarnar.  Sydspidsen er ideel til at holde rast i, når det er solskin og vindstille, er man heldig med vejret, er stedet ideelt til solbad. Om efteråret er det mulig at samle champignon syd for fyret. Følg forsigtig de stejle fårestier på østsiden af fyret. Se de stejle højryggede agre fra frisertiden. Friser bebyggelsen nede ved stranden er på grund landsænkning og kystnedbrydning  forsvundet i havet for mange år siden.

I stormvejr er det en oplevelse at observere naturens kræfter fra den sydligste P. Plads, selv om det er bedst at opholde sig inde i bilen. I stærk storm og orkanvejr, er det bedst at blive hjemme i de solide færøske huse.

 

Fotos fra Akraberg:  http://www.psp-info.dk/faroe/sumba.htm

 

  Tur nordpå fra Akraberg                kort 501 Sumba

 Parker ved gården nord for antennen ved Akraberg  

Gå i nordøstlig retning og følg fårestierne i det lave område paralel med kysten ca. 1 km. videre nordpå. Nyd panoramaet med de store  sten, bevokset med hvidt mos.  Se de høje gamle stengærder og fåreskjul, måske oprindelig bygget af friserne,der muligvis holdt kvæg i området.   Nyd  frokosten bag stengærdene godt beskyttet mod vejr og vind. Vest for de  høje stengærder, finder man den letteste opstigningsvej  op til højdedraget. Gå derfra sydpå ned mod gården igen.

Vil man vandre hele dagen kan jeg anbefale at følge højdedragene fra Akraberg til Vikarbyrgi, paralelt med østkysten, en meget smuk tur på ca. 5 km. Fra Vikarbyrgi er der en god asfaltvej ned til Vágur.

Vil man vandre hele dagen, kan jeg anbefale at følge højdedragene fra Akraberg til Vikarbyrgi. En meget smuk tur på ca. 5 km. Fra Vikarbyrgi er der asfaltvej ud til fjeldvejen Lopra – Sumba.

  

Sumba       400 indb.      FO-970             Kort 501 Sumba

Stednavnet Sumba betyder sydbugten og stammer fra det keltiske sprog.

Sumba er af de ældste færøske bygder, smukt beliggende ved sydvestsiden, ud til det åbne hav, og beskyttet af Sumbiarhólmur. Holmens mange fugle sørger for, at de om sommeren udsatte får, har det bedste græs og dermed en fremragende kødkvalitet.           

Før tunnellen blev bygget var Sumba en isoleret bygd. Det kan være årsagen til at bygden har sine egne specielle  skikke som ikke er bevaret andre steder. Se kirken og den i 2004 renoverede skole.

Sumba har  sit eget dansehus for kædedans, cafeteria  Aldan og et lille supermarked.

Til sognet hører også bygderne Lopra, Akra og Vikarbyrgi. Nordgrænsen er den sydlige del af Vágs og Lopransfjørður. Fra Lopra er der kun 800  ud til det vestlige Atlanterhav.

Stednavnet som Hørg i Sumba, tyder på at Sumba har været beboet i den allerførste Landnamstid omkring år 800. Bygdenavnet Sumba, (sydlig bugt) antyder at Sumba havde en de allerførste stormandsgårde, uden at den er nævnt i de senere sagaer.  Kirken er opført i 1887.

Gå en en tur ned til havnen og se de høje bølger og brændingen. Hold god afstand. I stormvejr kan det være farligt at komme for tæt på. Om sommeren er det ofte mulig at se sælerne lege i havnebassinnet. Ved vestenstorm er det en oplevelse, at køre fra Vágur gennem tunellen til Sumba og fra bilen og se brændingen.   Et godt tip er at se solnedgangen fra Sumba. 

Spørg i Sumba, om det er mulighed for en bådtur på eget ansvar til de nærliggende fuglefjelde. I klart og stille vejr er det en oplevelse, man aldrig vil glemme.

Sumba er ideelt til et ferieophold mindst en uge  Send en mail til  marielu@post.olivant.fo  og få materiale tilsendt.

 

 Fra Sumba til Beinisvørð 

Parker ved Sumbatunnellens sydlige udgang og følg fårestierne i god afstand af afgrunden nordvest op til Beinisvørð 470 m. Efter min mening en af de smukkeste vandreture på Færøerne.  

http://commons.wikimedia.org/wiki/Image:Beinisvord%2C_westcoast_of_suduroy%2C_faroe_islands.JPG

http://commons.wikimedia.org/wiki/Image:Beinisvord_from_the_seaside.JPG

http://www.psp-info.dk/faroe/SUMBA.HTM

 Beinisvørð  

Følg fjeldvejen Sumba – Lopra og parker ved antennen. Følg efter lyst og tid kysten ved Beinisvørð. Følg fårestierne syd og nord og hold jer mindst 2 m. fra afgrunden. Se fuglene svæveflyver og lander på fjeldsiderne, se når tågen stille kommer svævende ind fra havet, se solen går ned, se brændingen 300 m. nede, giv jer tid til at nyde det enestående Beinisvørðområde. Bedst i stille og klart vejr.

Benisvørð  470 m. har imod nord og derfra helt om til sydvest og øst et lodret fald.   På toppen føler man sig omtrent på verdens tag. Udsigten er et panorama uden lige. Kystens stejle klipper., kløfter, huler, og udsigten ned mod havet vil man aldrig glemme. Af og til kan man observere havgusen, der langsomt stiger fra foden af klipperne som et tågeslør gennem klipper og revner. Den kan f.eks samle sig i en af de store kløfter og vælde op over grønsværen, som tæt hvid røg der spredes igennem den solvarme luft og forsvinder, eller bliver grundlag for en enkelt lille hvid sky der driver ind over højderne. Det ser ud som den rene magi.

Fra antennen ved Beinisvørð går fjeldvejen videre nordpå, med en sidevej til højre ned mod Vikarbyrgi.

 

Vikarbyrgi og Hamrarbyrgi         1834: 13 indb.   1906: 40      1970:22   2003: 0

http://de.wikipedia.org/wiki/Bild:Vikkarbyrgi3.jpg     http://de.wikipedia.org/wiki/Bild:Baglholmur.jpg

Ved en vig syd for Vágsfjorden ligger bygden Vikarsbyrgi. Et stykke herfra ses den karakteristiske holm "Baglahólmur", hvis navn sættes i forbindelse med det latinske ord "Bachulus" en bispestav. På Baglahólmur menes det at have boet irske munke, før vikingerne kom til øerne.

De to bygder, der kun adskilles af åen, blev lagt øde af sóttin  pesten  1349, og var ubeboet indtil omkring 1830.

Sagnet fortæller, at en kvinde, kaldet "Sneppan" fra Hamrabyrgi, var den eneste overlevende. Den lange isolation under pesten gjorde, at hun efter pestens ophør ikke ville have kontakt med andre. For at hun ikke skulle dø af sult, hejste mænd fra nabobygden Sumba, tørret kød ned til hende fra en fjeldhammer.  En mark i Hamrabyrgi bære navnet "Snepputoftin" efter hende.               

Bygden var indtil pestens hærgen i middelalderen en af de største bygder på Suðuroy med egen kirke og kirkegård, rester derfra kan ses endnu. i 1830 bliver Vikarbyrgi igen beboet, da Joen Joensen fra Sumba bygger hus og med sin familie flytter til stedet. Fra 1980erne har der ikke været nogen fast beboelse i bygden. Se de mange tomter og stengærder fra middelalderen, særlig i nærheden af elven.

http://www.psp-info.dk/faroe/vikarbyrgi.htm                                                                                      

                                                                                          http://www.faroeislands.dk/pages/VikarbyrgiIndex.htm

Lopra                                      Kort 502 Vágur

http://commons.wikimedia.org/wiki/Image:Lopranseidi.jpg          http://www.faroeislands.dk/pages/LopraIndex.htm

http://www.psp-info.dk/faroe/LOPRA.HTM

Lopra blev grundlagt i 1834, da bonden Andreas Thomassen flytter sin gård fra Sumba til Lopra.

Bygden har et lakseopdræt og en fiskefabrik og ligger ved sydenden af Vágsfjørdur. 

Halvvejs melem Lopra og Akrar, har de to bygder i fælleskab en kombineret skole og kirke. Se også kirkegården og gå videre mod Akrar.

Til venstre lige før Sumbatunnellen ligger der kun tre meter fra landevejen Vágur - Sumba en kilde med en fremragende drikkekvalitet, renere vand findes ikke, tag 11/2 liters flasker eller noget andet med og tap direkte fra kilderøret. Kilden sprang ud, da Sumbatunnellen blev bygget.

 

                                                                                   

                                                                                            

 Akrar                 2002: 28 indb.

 Akrar deler en skole, der er placeret midt imellem de to bygder, og har i 2005 kun en elev.

Akrar, der ligger ved sydkysten  af Vágsfjørður og den nordlige indsejling til Lopransfjørður, er en såkaldt udflytterbygd, der blev grundlagt af en tilflytter fra Sumba 1817. Den kendte satiriske digter Poul Johannes Midjord 1823 –1908 har været bosat Akrar.  Det var ham der i sept. 1840 alene bjergede 7 mand, ved hjælp af en primitiv bjergestol, da den franske skonnert “Emma” ud for Akrar blev slået til vrag. 4 mænd der forsøgte at svømme i land omkom.

Gå en tur i den lille maleriske bygd og nyd fjordudsigten.        

http://www.psp-info.dk/faroe/AKRAR.HTM                     http://www.faroeislands.dk/pages/AkrarIndex.htm

                     

Fra Lopra til Akrar                                         Kort 502 Vágur

 

Gå lidt rundt i Lopra, nyd fårelivet ved broen over den lille elv og de stejle hamre. Følg vejen mod Akrar, besøg kirkegården og skolen, hvis det er i skoletiden.

Gå eventuelt en tur sydøst for Akrar, man kan f.eks. følge den gamle vardesti til Vikarbyrgi.

I området, kan der stadig findes rester af sætertomter fra vikingetiden.

 

Lopranseiði                                                        Kort 502 Vágur

 

Parker  ved fårehuset på højre side af landevejen, lige før Lopra, hvis man kommer fra Vágur. Følg dalen vestpå ud til havet. Holder man sig på sydsiden af dalen langs med det pyramidelignende fjeld Kirvirskollur 235 m ender man ude ved kysten, med en fantastisk udsigt til fuglefjeldene.  Se Ternerne og Lunderne ved 21 tiden, når de kommer ind fra havet fra maj til august på den 3,4 hektar store Lopranshólmur, en af Færøernes 11 holme. Følg vestkysten i dalen nord og sydpå og nyd  udsigten. Efter min mening et af de mest naturskønne på Færøerne.

Kirvirskollur  235 m                                  Kort 502 Vágur         

Kør eller gå en lille kilometer op ad  fjeldvejen fra Lopra til Sumba. Find en P plads og og find den letteste vej på østsiden af fjeldet op til pyramidespidsen. Særlig ved solnedgang er det meget smukt at være deroppe. For den eftertænksomme og mediterende type er det et inspirende sted.

Skúvanøs

Lige efter Shelstationen i Vágur går der en god asfaltvej op til fuglebjergområdet Skúvanøs. Englænderne havde under anden verdenskrig en radarstation deroppe. (se ruinerne) Gå en tur langs kysten både nord og syd, langs med afgrunden. Kan næsten måle sig med Beinisvørð.  Et ideelt område til ture paralelt med afgrunden, (hold mindst 2 meters afstand) Et godt sted til at nyde frokosten og en enkelt god færøsk øl eler det gode færøske kildevand.

Fra Beinisvørð  med vestkysten mod syd til Kirvirskollur    Middelsvær    Kort 502

Parker ved antennen, eller ved den lile træbro, der i folkemunde kaldes “Dronning Magrethes bro”.  Følg kysten i god afstand fra afgrunden i mindst  2 meters afstand. Find den letteste vej over fjeldet Kirvirkollur og ned til Lopranseidi. Gå en lile kilometer mod øst  ud til  Lopra – Sumba hovedvejen. Gå tilbage til udgangspunktet ad fjeldvejen Lopra – Sumba.  

Vágseiði  vest for Vágur                                     Kort 502 Vágur 

Følg hovedgaden i Vágur vestpå, forbi sportspladsen og videre ud til vestkysten. Se resterne af den gamle vest landingsplads og de de gamle bådshuse, der blev ødelagt af den voldsomme orkan i 1984.  Følg den blinde vej nordpå  og nyd brændingen, det skarpe lys,  udsigten til hav og fjeld og det nedstyrtede fjeld. Kun stille vejr.

I stormvejr er det en oplevelse at se vandløbene oppe på Skúvanøs som en høj vandstråle. Gå en tur op på den lidt højere græsbakke og følg kysten op til Skuvanøs. Se vandfaldet og gjøggen når der er klart og stille solskinsvejr.

 

Vágur  FO-900   1450 indb.                                   Kort 502 Vágur

Bygden er den næststørste på Suduroy og har en større havn med en veludbygget moderne fiskeflåde og fabrikker. Før i tiden bestemte vindretningen om fjord eller vestlandingspladsen skulle benyttes til robådsfiskeriet.

Nyd Vágurs smukke beliggenhed ved Vágsfjørdur, særlig når husene spejler sig i den klare stille fjord og fra de mange gamle bådshuse.

Vágur er ikke en landnamsbygd, dem der tog det nye land i besiddelse, men det har sandsynligvis været tidlig bosættelser på stedet. Der findes myter om at vikingerne har benyttet Vágsfjørður som mellemstation på færden til Island og Grønland.  

Vágur en af hovedhavnene for der omfattende havfiskeri ved Island og Grønland og er i mange år sammen med Tvøroyri, et af de hurtigst udviklende bysamfund på Færøerne.

Se kirken bygget i 1930, efter at den gamle trækirke, indviet 16-11 1862,  blev flyttet til Hov. Kirken er lavet af beton, er iøvrigt Færøernes eneste votivkirke, det vil sige at en stor del af dens inventar er skænket til den i forbindelse med veloverstået sygdom, barsel, havsnød og lignende.

Se søfartsbygdens mindesmærket for de søfolk der ikke kom tilbage, og Nólsyar Palls mindesten nærheden af kirken.

Bygden har et driftig forretningsliv med et utal af små specialretninger. Nogen af forretningerne ser ikke ud af meget udefra, men man forbavses over det store udvalg af alle slags varer, der kan være i en lille forretning. Efter shoppingturen kan jeg anbefale at holde en velfortjent pause og besøge det hyggelige familiehotel “ Bakkin” og få en kop kaffe, øl eller anden forfriskning eller en mør oksesteak med færøske kartofler til.  Se Bakkins gode hoteltilbud under Hotel på   http://www.psp-info.dk/faroe/HOTEL.HTM   Grillbar, Pizza restaurant og to tankstationer med døgnkiosk  mangler heller ikke. Lige overfor turistkontoret har uldvarefabrikken en butik med deres egen produktion af ren færøsk uld i moderne design.

Besøg også turistkontoret  tlf. 374342  infovag@post.olivant.fo   og få at vide, hvad der findes af arrangerede ture på øen, foranstaltninger og andet.

En af de mest talentfulde færøske kunstnere er Ruth Smith (1913-58) fra Vágur. Efter kunstnerudannelsen i København, bosatte hun sig nabobygden Nes. Hendes selvportrætter er kendt som nogen af de bedste der nogensinde er malet i Norden.  Se på første sal over turistkontoret i Vágur, Ruth Smith-samlingen. Entré betales på turistkontoret.

Se også de mange ældre bådshuse fjorden rundt. Vágur har som eneste færøske bygd bevaret de færøskke robåde, den ældste fra 1870 bruges stadig ved kaproning og Grindefangst.

En tur ned til den travle fiskerihavn kan anbefales. Måske er man heldig at kunne købe friske fisk ved de  lokale fiskere.

Ved siden af de moderne trawlere ligger Sluppen "Johanna TG 326", bygget 1884 i England og var sammen med andre både af samme type med til i 1900 tallet at forbedre kårene for almindelige mennesker på Færøerne.

Vágur købmanden Jákup Dahl købte den billigt i England, for det englænderne var gået over til danpskibe.  Mandskabet var lokale, der havde fået erfaring ved at sejle med shetlandske fiskebåde.  Johanna sejlede fra 1894, ligesom de mange andre Vágurskonnerter, med en besætning på ca. 10 på månedslange fangstrejser til Island og Grønland. I den anden verdenskrig deltog den som mange andre færøske skibe i det indbringende men farefulde job (130 søfolk mistede livet) at fragte nedisede fisk fra Island til Skotland.   Som en af de sidste Slupper er Johanna bevaret. En lokal forening reddede den fra at blive ophugget og siden 1990 har den bla. sejlet med turister. Spørg om mulighederne på turistkontoret.

http://www.psp-info.dk/faroe/VAGUR.HTM                                        

                                                   http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/VagurIndex.htm

  

Fyrretræsplantagen                      kort 502 Vágur

En tur op til plantagen, nordvest for Vágur kirke, er en oplevelse, særlig når solen går ned over Vágseiðí og det vestlige Atlanterhav. Tag picnickurven med.Et ideelt legested for børn, plantagen har mange gode klatretræer.

 

Fámara                                               kort 402 Fámara

Følg vejen fra Vágur op forbi plantagen, efter ca. 1 km, drej  til venstre hvor vejen forgrener sig. (til højre fortsætter vejen nordpå til vandkraftværket Botni. Bilvejen  er meget ujævn. gå eller kør udenom de værste  huller og kør der hvor vejen er højest. Bliver det jer for meget, kan i stille bilen et sted, som ikke er til hindring for den øvrige trafik. Det er også overkommeligt at gå fra Vágur. Kører i i bil. er det en god ide at parkere når i ser gården. (rullesten de sidste 100 m.  ned til gården. Følg kløften ved fuglefjeldet og gå vestpå over græsmarkerne ud til havet og følg afgrunden i en god sikkerhedsafstand. Om sommeren er det ofte muligt se på kort afstand ned til mellem 100 og 150 sæler der stille solskinsvejr soler sig på de lave rev. (tag en kikkert med)  Gå tilbage forbi ødegården og følg vejen tilbage til udgangspunktet. Vil man forlænge turen, kan jeg anbefale at følgge vestkysten tilbage sydpå mod Vágseiði. Gå eventuelt tilbage til Vágur over Gjógvarafjell 335m. Den sidstenævnte tur er middelsvær.

 

Botni                                                             kort 502 Vágur

Udgangspunkt: Plantagen. Følg vejen til højre, hvor vejen forgrener sig (til venstre mod Fámara) og følg vejen til venstre ned til Færøernes første vandkraftværk der blev opført i 1920erne, leverede bla. strøm til Suduroy varmtørring af klipfisk i Vágur. Værket er senere blevet udvidet i flere etaper. Nyd den kraftige brænding helt nede ved vestkysten. Gå eller kør tilbage ad serpertinervejen og drej til venstre når man er kommet op til  hvor vejen går nord – syd. Parker hvor vejen ender og følg kysten så langt det kan lade sig gøre  nordpå. Området er meget naturskønt fyldt med  bakker der giver læ og mindre, men meget smukke fuglefjelde. Parkeringspladsen ved de øverste vandkraftrør er et godt udgangspunkt til en vandretur af vardestien til Fámjin og  op til toppen af Borgarknappur 574 m.

 

Borgarknappur   574 m.                             kort 502 Vágur

Udgangspunkt: Enden af den øverste vej nord for kraftværket  Følg den letteste vej øst om de store søer Hold kurslinien ca, 200 m. syd for fjeldet. Følg fjeldkammen nordpå og følg den letteste vej op til toppen af Borgarknappur med den markante spids. I klart solskinsvejr er udsigten formidabel. Ved solnedgang er det en ekstra oplevelse at stå deroppe

 

Porkeri  FO-950                                                  kort 502 Vágur

http://www.psp-info.dk/faroe/PORKERI.HTM 

http://commons.wikimedia.org/wiki/Image:Porkeri_%28faroe_islands%29_the_village.JPG

Sagnet fortæller, at de første mennesker, som bosatte sig i det område, (en anden myte beretter om at vikingehøvdingen fra Hov,  lavede et stengærde omkring et stykke jord, som de kultiverede. Under dette arbejde fandt man små knogler af grisefødder purkur i jorden. Derfor fik bygden navnet Purkugerði, som senere blev til Porkeri.

Området omkring Porkeri har  ruiner, der kan tyde på bosættelser helt tilbage til årene 600 – 700, og muligheden består, at disse kan have været beboet af irske munke. (Paperne) I 2002 har arkeologerne ved siden af kirken fundet tegn på vikingebosættelser. Der er planer om udgravninger senere.

Første gang, der er nævnt noget om Porkeri på skrift, er i Kongebogen fra året 1350 i de såkaldte "Hundebreve", hvori der omtales en hundeejer.

De fleste mener, at der helt op til nyere tid kun var få beboede stenhuse med græstørvtag i området. Som noget helt enestående for Færøerne, er der i Porkeri endnu bevaret 2 stenhuse fra 1500-tallet, Ved siden af de to huse er et tredie fra 1800-tallet under restaurering. Når de tre huse  er færdigrestauerede, vil det blive en atraktion for hele Færøerne .

 

Det gamle bygdeliv 

I 1801 var der i bygden 95 indbyggere fordelt på 16 huse. 1950 var der 461 og i 2002 bor der ca. 400 mennesker i Porkeri. Det nuværende Porkeri består hovedsagelig af huse, som blev bygget fra ca. 1890 til nutiden. Særligt i 1980erne, er der bygget mange nye huse omkring den gamle bygd.

De fleste familier var afhængige af havet, først med robåde til fiskeri, fuglefangst, grindefangst og tørvetransport.  Tørvebådene blev ofte overlæsset. Den sidste alvorlige ulykke skete i 1952, hvor en båd forulykkede i stille vejr – alle fire mænd, der var ombord, druknede. Mange fiskere og søfolk fra Porkeri er i gennem tiderne blevet derude. Se mindesmærket med navnene på de savnede.

Porkeri er kendt for, at dens mænd fra omkring 1880 tog på fiskeri til Island, Grønland og New-Foundland med skonnerter og slupper, enten i egne både eller som fiskere og bedstemænd (styrmænd). Det gav et så godt afkast, at mange kunne bygge deres eget hus. Man kan stadig se skipperhusene, som ligger i en lang række fra havnen og op mod bygdens centrum. Alle blev opført fra ca. 1900 til 1935. Husene har forskellige farver og skaber et malerisk billede.

Nutidens Porkeri er stadig delvis en søfartsbygd. Mange efterkommere af de gæve fiskere, styrmænd og skippere har stadig de samme funktioner, om end i den moderne fiske og handelsflåde, og de er nu som før kendt og respekteret for god moral og faglig dygtighed. En del af de nuværende indbyggere er også i dag beskæftiget med med torskefiskeri og forædling af torsk og fjordlaks.

Bygden var kendt som en af de bedste kornpladser. Se de små tidligere kornparceller øst for bygden. Helt op til 1950erne havde de fleste familier en ko. Fra 1960érne, hvor Færøerne fik mejeri i Tórshavn, gik man i bygden over til udelukkende at avle får, mest til egen forsyning.

I august måned er der en helt speciel stemning i bygden. Alle er i gang med høhøsten i indmarken, lige fra hyrdehunden, babyen i barnevognen til Ommuna og Abban, bedstemor og bedstefar. Prøv et længere ophold i bygden i den periode.

Feriehuse formidles:  marielu@post.olivant.fo

 

Kirken og skolen  Kirken er opført i 1847 i den traditionelle færøske stil og er meget smuk både ude og inde. Et besøg kan anbefales. Er kirken låst, så spørg efter nøglen hos købmanden eller forbi passerende. Den første skole i bygden er opført i 1888. Før den tid blev børnene undervist privat. Fra 1897 til 1903 var der i samme bygning også en navigationsskole med undervisning om aftenen. Læreren Dánjal Ungagarði var både lærer for børnene og styrmændene.   Skolen er fra 2002 ved at blive restaueret og får indvendig et udseende som omkring 1900. Museet åbnes i foråret 2005 og rummer foruden den gamle skolestue også et interesant  lokalmuseum.

Den nye skole, opført i 1984, er bygget moderne færøsk stil med græstørvtag. Bed eventuelt lærerne om en rundvisning. Efter 7 klasse tager eleverne til folkeskolen Vágur, hvor også Suðuroys gymnasium er.

I forhold til indbyggertallet har Porkeri også i dag en del forretninger, som f.eks, bager, varehus med kolonial, isenkram og manufakturhandel. Det kan også anbefales at besøge den lokale dame og herrefrisør – "Jonhild", hvis man efterlyser en kvalitetsklipning eller anden hårstyling til rimelige priser, nyd udsigten og passiaren imens.

Porkeri er kendt som en af de smukkeste bygder på Færøerne. Det omliggende område er meget naturskønt med mange muligheder for korte og lange vandreture. For lystfiskere, fugleinteresserede, historisk interesserede, kunstnere og travle mennnesker der trænger til at slappe af, kan et længere ophold i bygden anbefales.

 

Kambur nord for Porkeri           kort 502 Vágur  

Følg den østlige bygdevej i Porkeri, der går mellem den nye skole og mindesmærket. Parker ved fårefolden af beton og følg de letteste fårestier paralelt med kysten indtil der kommer en let opstigningsvej, ikke så langt fra fyrtårnet. Eller gå op ved fjernsynsantennen. Eller følg hovedvejen nordpå og parker til højre efter stenbruddet og gå østpå og gå op over hammeren ved antennen. Følg fårestierne på  sydsiden østpå og nordsiden tilbage, nyd udsigten til de to fjorde, Vágsfjørður, Hovsfjørður det østlige atlanterhav, Hovdalen med de markante fjelde, Stóra og Lítla Dimun og  Færøernes østkyst helt op til Svinoy. (klart vejr) Hold pause ved fyrtårnet og og nyd fuglelivet ved det lille fuglefjeld. Gå eventuelt en tur ud på de lave rev, hvis vejret tillader det.

Hovshólmur

Følg hovedvejen nordpå fra Porkeri, og drej efter stenbruddet til højre af den gamle bygdevej til Hov. Gå over markene mod Hovshólmur, (mange trådfårehegn) se de store hvidt mosbevoksede kæmpesten der ligger overalt i området.  Nyd udsigten til Hovshólmur.  Find den letteste nedstigning ned til stranden og de gamle fåregærder og rester af det gamle bådhus. Tilbage i tiden, da der ingen motorbåde fandtes, benyttede Porkerianerne stedet som nødhavn, når det var umuligt at komme ind med robådene ved Porkeri. Før i tiden var stedet et yndet sommer udflugtsmål for folk fra Porkeri.

Elvetur      

Følg elven fra Porkeri vestpå, eller kør op til hovedvejen og vestpå af den nærmeste blinde vej ved elven. I stille solskinsvejr er det en meget smuk tur med flere små rislende vandfald og søer . Hele området er meget naturskønt. Jeg kan varmt anbefale ture efter eget skøn i det store område vest for Porkeri og Hov. I maj juni er der mange rugende fugle i området - træd varsomt. 

 

Suðuroy information

 

Vi har her i Porkeri en lile uofficiel forening, der uden egen vinding arbejder med at få flere turister til Suðuroys bygder i en uges tid eller mere. Et eventuelt overskud går til formålet. Vi er ved at lave et koncept, hvor vi forsøger at involvere de lokale med hver deres speciale, f.eks., sejl og fisketure med de lokale fiskebåde, vel at mærke på eget ansvar, rådgivning til lystfiskere, guidede fjeldture, eller i det hele taget rådgivning om mulighederne for oplevelser på Suðuroy.

På gruppens vegne:   Erik Christensen FO-950 Porkeri      tlf. 00298 373441                marielu@post.olivant.fo                                       

 

Hov  1925: 172 indb.    2004: 125

Hov og andre få steder på Færøerne, har hvis man skal tro sagaerne været beboet af keltiske eneboere, irske munke, før vikingerne kom. Området omkring Hov og Porkeri har mange keltiske stednavne og tomter der måske kan stamme munkene.

Hov menes at betyde hedensk gudehus eller tempel. Senere er det blevet tolket som gård.  Stedet var oprindelig en offerplads fra vikingetiden. Det er mulig at Hov kan have været en af de første faste bosættelser på Færøerne. Landnammen  (bosættelsen og udvandringen) blev i reglen ledet af en høvding Den mægtige høvding Hafgrímur havde efter sagaen sin gård at Hofi, nu Hov.  I det 10. årh. må denne gård have været hovedgården på Suðuroy. Mange mægtige landnamsmænd, dem der tog land, har haft deres eget hedenske gudehus Lidt nordøst for den nuværende kirke i nærheden af stranden, har man fundet ruinrester, der menes at have været et gudehus. Høvdingen forestod selv Offer – eller gudstjenesten, og han kaldtes Goder. De andre i området, der ikke havde eget gudehus, sluttede sig til dem og der blev dannet en menighed.

Et andet stedligt sagn beretter at sagaens Havgrímur ejede de nuværende bygder Hov, Porkeri, Nes og Fámjin. De tre sidstnævnte bygder skulle således været udflytterbygder fra Hov.

Aflæg et besøg ved Havgríms grav . Den ligger i ca. 120 m. højde over havet i den dyrkede indmark.  nordøst for kirken. Med bil kører man af hovedvejen fra Hov nordpå og drejer til højre ved den første sidevej man møder, Find en holdeplads i nærheden af Havgrimskiltet og gå op til graven et par hundrede meter til venstre for vejen, markeret med to sten. Graven blev på amtmand Plöyens foranledning udgravet omkring 1835 af bonden Ole Mortensen . Hov. Efter mandens beretning er stensætningen  strandsten og ført fra stranden op i 120 m. højde. Stensætningen ophørte når man kom noget dybere. Ved udgravningen fandtes nogle få jernstykker, enkelte knogler og en lile hvæssesten. Sagerne var af en sådan beskaffenhed, at en nærmere bestemmelse, endsige datering, var udelukket. Alligevel taler omstændighederne for, at vi her står overfor en vikingegrav.

Man mener at Tóra Sigmunddardottir´s kirke har stået ved den gamle kirkegård, efter reformationen blev den flyttet til en anden bygd. Siden har der ikke været nogen kirke i Hov, indtil den gamle trækirke fra Vágur, opført 1862 og genopført i Hov og indviet den 14-3 1943.

Der har været landings plads i Hov helt tilbage fra vikingetiden. Den nye havn, der  blev bygget 1935  - 40, var et stort fremskridt for Bygden. Nu kunne man tage på havet året rundt. Før i tiden var man henvist til mindre både og måtte se passivt til når nabobygderne, der allerede havde gode havne og større både,  kom ind med store fangster.

Den første skole blev bygget i 1888 og benyttet indtil 1983, hvor den nuværende skole blev taget i brug.

Den første butik i Hov åbnede i 1862. En gang havde Hov 3 butikker, nu er der kun en tilbage.

 

Ture omkring Hov   Udgangspunkt kirken  Let  1 time    Fjelvejs og fjord tur  

Se kirken og spørg efter nøglen. Følg bygdevejen østpå. På højre side i udkanten af bygden ligger den gamle kirkegård, hvor den tidligere katolske kirke menes at have ligget. Følg de markante høje fjelde.

 

Havgrimurs grav og basaltsøjlerne             1 time  Let

Udgangspunkt: DBesøg Suðuroy

 

Erik Christensen FO-950 Porkeri        Fotos fra Suðuroy:  www.psp-info.dk/faroe  (klik på Porkeri)

marielu@post.olivant.fo            tlf. 00298 373441

 

Det er nemt at "udforske" Suðuroy på egen hånd, da det er forholdsvis let at færdes overalt på øen, bare man husker de tre vigtigste regler, som gælder for at færdes ude i naturen på hele Færøerne:

 

·           Husk at fortælle, at du er taget på fjeldtur og hvorhen.

 

·           Vær klædt på efter vejret, husk det er omskifteligt. Tag en rød eller gul regnjakke, så redningsholdet kan se dig. Tag fløjte og mobiltelefon med. (kan ikke sende overalt) 

                                                      

·           Hold altid en sikkerhedsafstand på mindst 2 m. fra afgrunden. Vis respekt for vind og vejr, især tåge. Har du mistet orienteringen, vent til tågen letter. Pas på løse sten og stejle fjeldhamre, særlig hvis I er flere. Vælg altid den letteste   op og nedstigning.

 

·           Hold dig til får og vardestierne, når det er mulig. Vær med til at vedligeholde varderne.

             Gå ikke over de  dyrkede græsmarker i indmarken. Husk at lukke låger og led   efter dig. Lad fugle og planter få fred. Lad intet affald ligge tilbage.  Hunde må ikke medbringes i fjeldet.

 

 

Akraberg                              3 km sydøst for Sumba        kort 501 Sumba                                             

 

Fra Sumba går  en god asfaltvej sydøst på ud til Akraberg, det sydligste punkt på Suduroy.

Ved 21 tiden om sommeren kan  lunderne (Søpapegøje) observeres, når de kommer hjem fra havet med næbbet fyldt med småfisk ved den sydligste P plads.

På Suðuroys sydlige spids står det 14 m høje hvide fyr, opført i 1909. Fyret er i  dag automatiseret, og husene ubeboet. (læg mærke til stålwiren, livline under orkan)  Er fyrpasseren tilstede, er han altid parat til at fortælle og vise rundt.  Se også det store tågehorn neden for fyret. Sydligere, kan man ikke komme på Færøerne, bortset fra de ubeboede holme Flesjarnar.  Sydspidsen er ideel til at holde rast i, når det er solskin og vindstille, er man heldig med vejret, er stedet ideelt til solbad. Om efteråret er det mulig at samle champignon syd for fyret. Følg forsigtig de stejle fårestier på østsiden af fyret. Se de stejle højryggede agre fra frisertiden. Friser bebyggelsen nede ved stranden er grundet landsænkning og kystnedbrydning  forsvundet i havet for mange år siden.

I stormvejr er det en oplevelse at observere naturens kræfter fra den sydligste P. Plads, selv om det er bedst at opholde sig inde i bilen. I stærk storm og orkanvejr, er det bedst at blive hjemme i de solide færøske huse.

 

Historie

 

  625: Irskemunke bosætter sig  ved Akraberg. Der er fundet spor af højryggede agre.

1040: I følge Adam af Bremen strander der frisere ved Akraberg, de bosætter sig og overtager munkenes agre.

          Friserne bor på Akraberg som Færøernes eneste hedninger.

1305: Hedningen og friseren Hergeir fra Akraberg lader bispegården i Kirkjubøur nedbrænde.   (sagn)

1349: I den frisiske bygd på Akraberg uddør 12 af de 13 huse under pesten, hvorefter resten af den frisiske befolkning, en bonde og hans sønner, flytter til Sumba og gifter med nogle af de få overlevende kvinder der.

1909: Det nuværende fyrtårn bygges

1940: Et engelsk eller tysk spionfly observeres den 13 februar fra fyret.

1942: 3 april angribes Akraberg fyr af en tysk flyvemaskine, uden at anrette skade.

1957: Akraberg fyr udbygges til også at være radiofyr

 

Tur nordpå fra Akraberg                kort 501 Sumba

 

Parker ved gården nord for antennen ved Akraberg  

Gå i nordøstlig retning og følg fårestierne i det lave område paralel med kysten ca. 1 km. videre nordpå. Nyd panoramaet med de store  sten, bevokset med hvidt mos.  Se de høje gamle stengærder og fåreskjul, måske oprindelig bygget af friserne,der muligvis holdt kvæg i området.   Nyd  frokosten bag stengærdene godt beskyttet mod vejr og vind. Vest for de de høje stengærder, finder man den letteste opstigningsvej  op til højdedraget igen. Gå derfra sydpå ned mod gården igen.

Vil man vandre hele dagen kan jeg anbefale at følge højdedragene fra Akraberg til Vikarbyrgi, paralel med østkysten, en meget smuk tur på ca. 5 km. Fra Vikarbyrgi er der en god asfaltvej ned til Vágur.

Vil man vandre hele dagen, kan jeg anbefale at følge højdedragene fra Akraberg til Vikarbyrgi. En meget smuk tur på ca. 5 km. Fra Vikarbyrgi er der en asfaltt ud til fjeldvejen Lopra – Sumba.

 

 

Sumba       400 indb.                   Kort 501

 

Smukt beliggende ved sydvestsiden, ud til det åbne hav, og beskyttet af Sumbiarhólmur. Holmens mange fugle sørger for, at de om sommeren udsatte får, har det bedste græs og dermed en fremragende kødkvalitet..           

Før tunnelle blev bygget var Sumba en isoleret bygd. Det kan være årsagen til at bygden har sine egne specielle og skikke som ikke er bevaret andre steder. Til sognet hører også bygderne Lopra, Akra og Vikarbyrgi. Nordgrænsen er den sydlige del af Vágs og Lopransfjørður. Fra Lopra er der kun 800 m ud til det vestlige Atlanterhav.

De første spor af bosættelser ved Sumba, kan føres helt tilbage til omkring år 625, hvor irerne, ligesom ved Akraberg har boet.

Stednavnet som Hørg i Sumba, tyder på at Sumba har været beboet i den allerførste Landnamstid omkring år 800. Bygdenavnet Sumba, (sydlig bugt) antyder at Sumba havde en de allerførste stormandsgårde, uden at den er nævnt i de senere sagaer.  Kirken er opført i 1887.

Gå en en tur ned til havnen og se de høje bølger og brændingen. Hold god afstand. I stormvejr kan det være farligt at komme for tæt på. Om sommeren er det ofte mulig at se sælerne lege i havnebassinnet. Ved vestenstorm er det en oplevelse, at køre fra Vágur gennem tunellen til Sumba og fra bilen og se brændingen.   Et godt tip er at se solnedgangen fra Sumba. 

Spørg i Sumba om det er mulighed for en bådtur på eget ansvar til de nærliggende fuglefjelde. I klart og stille vejr er det en oplevelse, man aldrig vil glemme.

Sumba er ideelt til et ferieophold mindst en uge  Send en mail til marielu@post.olivant.fo og få materiale tilsendt.

 

  625: De  Irske munke ”Paperne”  bosætter sig i Sumba (sagn)

  800: Stednavne som Hørg i Sumba peger i retning af, at de første landnams folk bosatte sig i Sumba.

1349: De tre eneste der overlever Den Sorte Død gifter flytter til Sumba og gifter sig med 3 overlevende kvinder.

1450: Regin í Toftum (Vágur) vinder i Sumba en knivkamp mod Regin í Hørg fra Sumba og Lopranshólmur

           tilfalder Vágur.

1531: Frederik 1. udpeger nordmanden Andreas Guttornsen fra Kálgardur i Sumba til Lagmand.

1627: Et sørøverskib strander på Sumbiarhólmur, kun en overlever. (sagn)

1612: En total solformørkelse genkendes i sagnet om de fire brødre fra Hørg í Sumba. Brødrene, der ofte er

           uvenner, har hver i sær planlagt at myrde de to andre, da de overraskes af pludselig mørke ved højlys

           dag. De lover Gud at blive bedre mennesker og enes indbyrdes. Senere jager brødrene i Hvalba irske 

           sørøvere på flugt med sælkøller. Som belønning får brødrene tilbudt Stóra Dimun. Efter en rotur rundt om

           øen, afslår de tilbudet. De synes ikke øen har så mange fugle som fuglefjeldene ved Sumba. Hagar

           brødrene omkommer alle senere på fiskeri i en pludselig storm fra nordøst.  

1687: 50 mennesker på Suduroy dør af sult. Øens sysselmand Johannes Joensen fra Sumba beder et hollandsk

           skib ”Makreel” om hjælp.  De nødstedte  betaler med uldvarer. En stor del af øens indbyggere dømmes til

           at miste  deres jord jord.  Dommen bliver heldigvis omstødt 1691.

1884: Færøernes sydligste punkt Munkurin også kaldet Sumbiarsteinur styrter delvis sammen.

1941:  Motorbåden ”Búgvin” Porkeri forliser ved Sumbiarhólmur. Alle ombord overlever.          

 

Fra Sumba til Beinisvørð 

Parker ved Sumbatunnellens sydlige udgang og følg fårestierne i god afstand af afgrunden nordvest op til Beinisvørð 470 m. Efter min mening en af de smukkeste vandreture på Færøerne.  

 

Beinisvørð   Følg fjeldvejen Sumba – Lopra og parker ved antennen.

Følg efter lyst og tid kysten ved Beinisvørð. Følg fårestierne syd og nord og hold jer mindst 2 m. fra afgrunden. Se fuglene svæveflyver og lander på fjeldsiderne, se når tågen stille kommer svævende ind fra havet, se solen går ned, se brændingen 300 m. nede, giv jer tid til at nyde det enestående Beinisvørðområde. Bedst i stille og klart vejr.

Benisvørð  470 m. har imod nord og derfra helt om til sydvest og øst et lodret fald.   På toppen føler man sig omtrent på verdens tag. Udsigten er et panorama uden lige. Kystens stejle klipper., kløfter, huler, og udsigten ned mod havet vil man aldrig glemme. Af og til kan man observere havgusen, der langsomt stiger fra foden af klipperne som et tågeslør gennem klipper og revner. Den kan f.eks samle sig i en af de store kløfter og vælde op over grønsværen som tæt hvid røg der spredes igennem den solvarme luft og forsvinder, eller bliver grundlag for en enkelt lille hvid sky der driver ind over højderne. Det ser ud som den rene magi.

Fra antennen ved Beinisvørð går fjeldvejen videre nordpå, med en sidevej til højre ned mod Vikarbyrgi.

 

Vikarbyrgi og Hamrarbyrgi         1834: 13 indb.   1906: 40      1970:22   2003: 0

Ved en vig syd for Vágsfjorden ligger bygden Vikarsbyrgi. Et stykke herfra ses den karakteristiske holm "Baglahólmur", hvis navn sættes i forbindelse med det latinske ord "Bachulus" en bispestav. På Baglahólmur menes det at have boet irske munke, før vikingerne kom til øerne.

De to bygder, der kun adskilles af åen, blev lagt øde af sóttin ( pesten) i 1349, og var ubeboet indtil omkring 1830.

Sagnet fortæller, at en kvinde, kaldet "Sneppan" fra Hamrabyrgi, var den eneste overlevende. Den lange isolation under pesten gjorde, at hun efter pestens ophør ikke ville have kontakt med andre. For at hun ikke skulle dø af sult, hejste mænd fra nabobygden Sumba, tørret kød ned til hende fra en fjeldhammer.  En mark i Hamrabyrgi bære navnet "Snepputoftin" efter hende.               

Bygden var indtil pestens hærgen i middelalderen en af de største bygder på Suðuroy med egen kirke og kirkegård, rester derfra kan ses endnu. i 1830 bliver Vikarbyrgi igen beboet, da Joen Joensen fra Sumba bygger hus og med sin familie flytter til stedet. Fra 1980erne har der ikke været nogen fast beboelse i bygden. Se de mange tomter og stengærder fra middelalderen, særlig i nærheden af elven.

 

  695: Irske munke “Paperne” fordrives formodentlig fra Baglahólmur. 

1349: Den sorte pest udsletter bygden, kun kvinden Sneppan overlever.

1830: Joen Joensen bygger hus

1892: Den 27 juni kæntrer en båd fra Vikarbyrgi, lastet med saltfisk, på vej til Vágur. Kun 2 af   

          de fire ombord overlever.

1894: Den 1 januar er en båd fra Vikarbyrgi med tre mand på vej til Hov for at fiske sej, de  k

          kom ikke hjem igen.

1942: Den 31 marts driver en mine i land og beskadiger en del huse. ( se minen)

1997: Valgstedet Vikarbyrgi nedlægges og vælgerne henvises til Sumba

1977: Bygden var den sidste på Færøerne, der fik vejforbindelse. Et lakseopdræt oprettes.

1998: I november forlader de sidste to fastboende bygden. 

 

Vandretur fra Vikarbyrgi    let ca. 2 –3 timer efter tid og lyst         Kort 502 Vágur

Gå først ned til landingspladsen og den kraftige brænding . Følg fårestierne på sydsiden af Vikarfjørður til øen Baglhólmur.  Der findes myter om at de sidste irske munke havde forskanset sig på holmen og derfra sejlet tilbage til Irland i deres skindbåde, efter at vikingerne kom til Færøerne og fordrev dem.  Hold pause, se fårene , fuglene, brændingen og den flotte udsigt nordpå. Følg kysten 1 km. længere sydpå. Gå enten tilbage til Vikarsbyrgi, eller vestpå ud til fjeldvejen Sumba – Lopra.

Jeg kan endvidere anbefale en let tur ved at følge højdedragene på nordsiden af Vikarfjørður, nyd i klart vejr den enestående udsigt til  Porkeri, Stóra og Lítla Dímun og Nordøerne helt til Svínoy, hvis man er heldig med vejret.

 

 

Lopra    FO 926    2002: 120 indb.                     Kort 502 Vágur

 

Lopra blev grundlagt i 1834, da bonden Andreas Thomassen flytter sin gård fra Sumba til Lopra.

Bygden har et lakseopdræt og en fiskefabrik og ligger ved sydenden af Vágsfjørdur. 

Halvvejs melem Lopra og Akrar, har de to bygder i fælleskab en kombineret skole og kirke. Se også kirkegården og gå videre mod Akrar.

Til venstre lige før Sumbatunnellen ligger der kun tre meter fra landevejen Vágur - Sumba en kilde med en fremragende drikkekvalitet, renere vand findes ikke, tag 11/2 liters flasker eller noget andet med og tap direkte fra kilderøret. Kilden sprang ud, da Sumbatunnellen blev bygget.

 

1742: Et stort hollandsk sejlskib med 91 ombord, lider skibbrud ved Lopra. 10 omkommer.

1901: Den fjerde hvalfangerstation og to hvalfangerbåde, tages i brug og ejes af det norsk-                                                                                                                                                                                         

          færøske selskab Suderø.

1908: Tages en gødningsfabrik, der forvandler hvalaffald til naturgødning.

1946: Storhvalfangsten genoptages fra Lopra efter at have ligget stille siden 1940.

1953: Er antallet af storhvaler gået så meget tilbage, at Hvalstationen nedlægges.

1957: De to bygders fælles skole og kirkebygning indvies.

1981: I august indledes en undersøgelse af undergrunden ved Lopra med islandsk bore-             

          udstyr og når ned i 2178 meters dybde. Der er basalt hele vejen ned og der findes            

          spor af gas.

1991: Den sidste sprængladning affyres i februar og der er hul igennem fjeldet til Sumba.

1996: I juli genoptages boringen ved Lopra og når 3558 m ned uden at finde olie. 

1997: I december åbnes tunnellen til Sumba, lidt forsinket på grund af den økonomiske

          krise der nu er overstået.

 

Akrar                 2002: 28 indb.

 

Beliggende ved sydkysten  af Vágsfjørdur og den nordlige indsejling til Lopransfjørdur, en såkaldt udflytterbygd, der blev grundlagt af en tilflytter fra Sumba 1817. Den kendte satiriske digter Poul Johannes Midjord 1823 –1908 har været bosat Akrar.  Det var ham der i sept. 1840 alene bjergede 7 mand, ved hjælp af en primitiv bjergestol, da den franske skonnert “Emma” ud for Akrar blev slået til vrag. 4 mænd der forsøgte at svømme i land omkom.         

 

         

                     

Fra Lopra til Akrar                   Let                     Kort 502 Vágur

 

Gå lidt rundt i Lopra, nyd fårelivet ved broen over den lille elv og de stejle hamre. Følg vejen mod Akrar, besøg kirkegården og skolen, hvis det er i skoletiden. Akrar er malerisk med sine gamle huse og den lile landingsplads.

Gå eventuelt en tur sydøst for Akrar, man kan f.eks. følge den gamle vardesti til Vikarbyrgi.

I området, kan der stadig findes rester af sætertomter fra vikingetiden.

 

Lopranseiði          Let vandretur fra Lopra mod vest.  2 km. 

 

Parker  ved fårehuset på højre side af landevejen, lige før Lopra, hvis man kommer fra Vágur. Følg dalen vestpå ud til havet. Holder man sig på sydsiden af dalen langs med det pyramidelignende fjeld Kirvirskollur 235 m ender man ude ved kysten, med en fantastisk udsigt til fuglefjeldene.  Se Ternerne og Lunderne ved 21 tiden, når de kommer ind fra havet fra maj til august på den 3,4 hektar store Lopranshólmur, en af Færøernes 11 holme. Følg vestkysten i dalen nord og sydpå og nyd  udsigten. Efter min mening et af de mest naturskønne på Færøerne.

 

 

 

 

 

Kirvirskollur  235 m       Let           Kort 502 Vágur         

 

Kør eller gå en lille kilometer op ad  fjeldvejen fra Lopra til Sumba. Find en P plads og og find den letteste vej på østsiden af fjeldet op til pyramidespidsen. Særlig ved solnedgang er det meget smukt at være deroppe. For den eftertænksomme og mediterende type er det et inspirende sted.

 

 

Skuvanøs                 

 

Lige efter Shelstationen i Vágur går der en god asfaltvej op til fuglebjergområdet Skúvanøs. Englænderne havde under anden verdenskrig en radarstation deroppe. (se ruinerne) Gå en tur langs kysten både nord og syd, langs med afgrunden. Kan næsten måle sig med Beinisvørð.  Et ideelt område til ture paralelt med afgrunden, (hold mindst 2 meters afstand) Et godt sted til at nyde frokosten og en enkelt god færøsk øl eler det gode færøske kildevand.

 

1942: De britiske besættelsersstyrker bygger en loranstation (forløber for radar) Stedet

          forsvaredes med flere kanonstilinger, der kan endnu ses kanonfundamenter i

          området.

1943: 25 nov. er loranstationen færdigbygget, med 4 sendemaster, 3 huse og en vej fra

          Vágur op til stationen.

1946: 7 nov. Overdrager briterne loranstationen til den danske marine, der driver stationen 

          videre med med færøsk og dansk personale.

1967: Et mindre jordskælv forårsager skader på bygningerne og en station bygges lidt  

          længere væk fra fjeldkanten.

1969: Den nye loranstation tages 1 juli i brug og bemandes med 10 mand mod 40 i 1946.

1977: Loranstationen nedlægges den 29 nov. og erstattes af en bedre teknisk station i Eidi.

     

Fra Beinisvørð  med vestkysten mod syd til Kirvirskollur    Middelsvær    Kort 502

 

Parker ved antennen, eller ved den lile træbro, der i folkemunde kaldes “Dronning Magrethes bro”.  Følg kysten i god afstand fra afgrunden i mindst  2 meters afstand. Find den letteste vej over fjeldet Kirvirkollur og ned til Lopranseidi. Gå en lile kilometer mod øst  ud til  Lopra – Sumba hovedvejen. Gå tilbage til udgangspunktet ad fjeldvejen Lopra – Sumba.  

 

Vágseiði  vest for Vágur          let                        Kort 502 Vágur 

 

Følg hovedgaden i Vágur vestpå, forbi sportspladsen og videre ud til vestkysten. Se resterne af den gamle vest landingsplads og de de gamle bådshuse, der blev ødelagt af den voldsomme orkan i 1984.  Følg den blinde vej nordpå  og nyd brændingen, det skarpe lys,  udsigten til hav og fjeld og det nedstyrtede fjeld. Kun stille vejr.

I stormvejr er det en oplevelse at se vandløbene oppe på Skúvanøs som en høj vandstråle. Gå en tur op på den lidt højere græsbakke og følg kysten op til Skuvanøs. Se vandfaldet og gjøggen. (bedst i stille solskinsvejr)

 

 

 

 

Vágur  1400 indb.     

 

Bygden er den næststørste på Suduroy og har en større havn med en veludbygget moderne fiskeflåde og fabrikker. Før i tiden bestemte vindretningen om fjord eller vestlandingspladsen skulle benyttes til robådsfiskeriet.

Nyd Vágurs smukke beliggenhed ved Vágsfjørdur, særlig når husene spejler sig i det klare stille fjord og fra de mange gamle bådshuse.

Vágur er ikke en landnamsbygd, (dem der tog det nye land i besiddelse) men det har sandsynligvis været tidlig bosættelser på stedet. Der findes myter om at normansfarene har benyttet Vágsfjørður som mellemstation på færden til Island og Grønland.  

 Vágur en af hovedhavnene for der omfattende havfiskeri ved Island og Grønland og er i mange år sammen med Tvøroyri, et af de hurtigst udviklende bysamfund på Færøerne.

Se kirken bygget i 1930, efter at den gamle trækirke (indviet 16-11 1862) blev flyttet til Hov. Kirken er lavet af beton, er iøvrigt Færøernes eneste votivkirke, det vil sige at en stor del af dens inventar er skænket til den i forbindelse med veloverstået sygdom, barsel, havsnød og lignende.

Se søfartsbygdens mindesmærker for de søfolk der ikke kom tilbage, og Nólsyar Pall i nærheden af kirken.

Bygden har et driftig forretningsliv med et utal af små specialretninger. Nogen af forretningerne ser ikke ud af meget udefra, men man forbavses over det store udvalg af alle slags varer, der kan være i en lille forretning. Efter shoppingturen kan jeg anbefale at holde en velfortjent pause og besøge det hyggelige familiehotel “ Bakkin” og få en kop kaffe, øl eller anden forfriskning eller en mør oksesteak med færøske kartofler til.  Se Bakkins gode hoteltilbud under Hotel på  www.psp-info.dk/faroe   Grillbar, Pizza restaurant og to tankstationer med døgnkiosk  mangler heller ikke. Lige overfor turistkontoret har uldvarefabrikken en butik med deres egen produktion af færøsk uld i moderne design.

Besøg også turistkontoret  tlf. 374342  infovag@post.olivant.fo   og få at vide, hvad der findes af arrangerede ture på øen, foranstaltninger og andet.

En af de mest talentfulde færøske kunstnere er Ruth Smith (1913-58) fra Vágur. Efter kunstnerudannelsen i København, bosatte hun sig nabobygden Nes. Hendes selvportrætter er kendt som nogen af de bedste der nogensinde er malet i Norden.  Se på første sal over turistkontoret i Vágur, Ruth Smith-samlingen. Entré betales på turistkontoret.

Se også de mange ældre bådshuse fjorden rundt. Vágur har som eneste færøske bygd bevaret de færøskke robåde, den ældste fra 1870 bruges stadig ved kaproning og Grindefangst.

 En tur ned til den travle fiskerihavn kan anbefales. Måske er man heldig at kunne købe friske fisk ved de  lokale fiskere.

 Ved siden af de moderne trawlere ligger Sluppen "Johanna TG 326", bygget 1884 i England og var sammen med andre både af samme type med til i 1900 tallet at forbedre kårene for almindelige mennesker på Færøerne.

Vágur købmanden Jákup Dahl købte den billigt i England, for det englænderne var gået over til danpskibe.  Mandskabet var lokale, der havde fået erfaring ved at sejle med shetlandske fiskebåde.  Johanna sejlede fra 1894, ligesom de mange andre Vágurskonnerter, med en besætning på ca. 10 på månedslange fangstrejser til Island og Grønland. I den anden verdenskrig deltog den som mange andre færøske skibe i det indbringende men farefulde job (130 søfolk mistede livet) at fragte nedisede fisk fra Island til Skotland.   Som en af de sidste Slupper er Johanna bevaret. En lokal forening reddede den fra at blive ophugget og siden 1990 har den bla. sejlet med turister. Spørg om mulighederne på turistkontoret.

Fyrretræsplantagen                      kort 502 Vágur

En tur op til plantagen, nordvest for Vágur kirke, er en oplevelse, særlig når solen går ned over Vágseiðí og det vestlige Atlanterhav. Tag picnickurven med. Ideelt legested for børn. Plantagen har mange gode klatretræer

 

Fámara      Let                  kort 402 Fámara

Følg vejen fra Vágur op forbi plantagen, efter ca. 1 km, drej  til venstre hvor vejen forgrener sig. (til højre fortsætter vejen nordpå til vandkraftværket Botni) Bilvejen  er meget ujævn. gå eller kør udenom de værste  huller og kør der hvor vejen er højest. Bliver det jer for meget, kan i stille bilen et sted, som ikke er til hindring for den øvrige trafik. Det er også overkommeligt at gå fra Vágur. Kører i i bil. er det en god ide at parkere når i ser gården. (rullesten de sidste 100 m.  ned til gården. Følg kløften ved fuglefjeldet og gå vestpå over græsmarkerne ud til havet og følg afgrunden i en god sikkerhedsafstand. Om sommeren er det ofte muligt se på kort afstand ned til mellem 100 og 150 sæler der stille solskinsvejr soler sig på de lave rev. (tag en kikkert med)  Gå tilbage forbi ødegården og følg vejen tilbage til udgangspunktet. Vil man forlænge turen, kan jeg anbefale at følgge vestkysten tilbage sydpå mod Vágseiði. Gå eventuelt tilbage til Vágur over Gjógvarafjell 335m. Den sidstenævnte tur er middelsvær.

 

Botni                                            kort 502 Vágur

Udgangspunkt: Plantagen. Følg vejen til højre, hvor vejen forgrener sig (til venstre mod Fámara) og følg vejen til venstre ned til Færøernes første vandkraftværk der blev opført i 1920erne, leverede bla. strøm til Suduroy varmtørring af klipfisk i Vágur. Værket er senere blevet udvidet i flere etaper. Nyd den kraftige brænding helt nede ved vestkysten. Gå eller kør tilbage ad serpertinervejen og drej til venstre når man er kommet op til  hvor vejen går nord – syd. Parker hvor vejen ender og følg kysten så langt det kan lade sig gøre  nordpå. Området er meget naturskønt fyldt med  bakker der giver læ og mindre, men meget smukke fuglefjelde. Parkeringspladsen ved de øverste vandkraftrør er et godt udgangspunkt til en vandretur af vardestien til Fámjin og  op til toppen af Borgarknappur 574 m.

 

Borgarknappur   574 m.     3 timer  middelsvær           kort 502 Vágur

Udgangspunkt: Enden af den øverste vej nord for kraftværket  Følg den letteste vej øst om de store søer Hold kurslinien ca, 200 m. syd for fjeldet. Følg fjeldkammen nordpå og følg den letteste vej op til toppen af Borgarknappur med den markante spids. I klart solskinsvejr er udsigten formidabel. Ved solnedgang er det en ekstra oplevelse at stå deroppe

Porkeri                                             kort 502 Vágur

Sagnet fortæller, at de første mennesker, som bosatte sig i det område, (en anden myte beretter om at vikingehøvdingen fra Hov,  lavede et stengærde omkring et stykke jord, som de kultiverede. Under dette arbejde fandt man små knogler af grisefødder (purkur) i jorden. Derfor fik bygden navnet Purkugerði, som senere blev til Porkeri.

Området omkring Porkeri har  ruiner, der kan tyde på bosættelser helt tilbage til årene 600 – 700, og muligheden består, at disse kan have været beboet af irske munke. (Paperne) I 2002 har arkeologerne ved siden af kirken fundet tegn på vikingebosættelser. Der er planer om udgravninger senere.

Første gang, der er nævnt noget om Porkeri på skrift, er i Kongebogen fra året 1350 i de såkaldte "Hundebreve", hvor i der omtales en hundeejer her på stedet.

De fleste mener, at der helt op til nyere tid kun var få beboede stenhuse med græstørv tag i området. Som noget helt enestående før Færøerne er der i Porkeri endnu bevaret 2 stenhuse fra 1500-tallet, Ved siden af de to huse er et tredie fra 1800-tallet under restaurering. Når de tre huse alle er færdigrestauerede vil det blive en atraktion for hele Færøerne .

Det gamle bygdeliv 

 I 1801 var der i bygden 95 indbyggere fordelt på 16 huse. 1950 var der 461 og i 2002 bor der ca. 400 mennesker i Porkeri. Det nuværende Porkeri består hovedsagelig af huse, som blev bygget fra ca. 1890 til nutiden. Særligt i 1980erne, er der bygget mange nye huse omkring den gamle bygd.

De fleste familier var afhængige af havet, først med robåde til fiskeri, fuglefangst, grindefangst og tørvetransport.  Tørvebådene blev ofte overlæsset. Den sidste alvorlige ulykke skete i 1952, hvor en båd forulykkede i stille vejr – alle fire mænd, der var ombord, druknede. Mange fiskere og søfolk fra Porkeri er i gennem tiderne blevet derude. Se mindesmærket med navnene på de savnede.

Porkeri er kendt for, at dens mænd fra omkring 1880 tog på fiskeri til Island, Grønland og New-Foundland med skonnerter og slupper,  (se Z. Müllers beretning under Porkeri på www.psp-info.dk/faroe, klik på hans navn) enten i egne både eller som fiskere og bedstemænd (styrmænd). Det gav et så godt afkast, at mange kunne bygge deres eget hus. Man kan stadig se skipperhusene, som ligger i en lang række fra havnen og op mod bygdens centrum. Alle blev opført fra ca. 1900 til 1935. Husene har forskellige farver og skaber et malerisk billede.

Nutidens Porkeri er stadig delvis en søfartsbygd. Mange efterkommere af de gæve fiskere, styrmænd og skippere har stadig de samme funktioner, om end i den moderne fiske og handelsflåde, og de er nu som før kendt og respekteret for god moral og faglig dygtighed. En del af de nuværende indbyggere er også i dag beskæftiget med med torskefiskeri og forædling af torsk og fjordlaks.

Bygden var kendt som en af de bedste kornpladser. Se de små tidligere kornparceller øst for bygden. Helt op til 1950érne havde de fleste familier en ko. Fra 1960érne, hvor Færøerne fik mejeri i Tórshavn, gik man i bygden over til udelukkende at avle får, mest til egen forsyning.

I august måned er der en helt speciel stemning i bygden. Alle er gang med høhøsten i indmarken, lige fra hyrdehunden, babyen i barnevognen til Ommuna og Abban (bedstemor og bedstefar). Prøv et længere ophold i bygden i den periode.

 

Kirken og skolen  Kirken er opført i 1847 i den traditionelle færøske stil og er meget smuk både ude og inde. Et besøg kan anbefales. Er kirken låst, så spørg efter nøglen hos købmanden eller forbi passerende.

Den første skole i bygden er opført i 1888. Før den tid blev børnene undervist privat. Fra 1897 til 1903 var der i samme bygning også en navigationsskole med undervisning om aftenen. Læreren Dánjal Ungagarði var både lærer for børnene og styrmændene.   Skolen er fra 2002 ved at blive restaueret og får indvendig et udseende som omkring 1900. Museet åbnes i foråret 2005 og rummer foruden den gamle skolestue også et interesant  lokalmuseum.

Den nye skole, opført i 1984, er bygget moderne færøsk stil med græstørvtag. Bed eventuelt lærerne om en rundvisning. Efter 7 klasse tager eleverne til folkeskolen Vágur, hvor også Suðuroys gymnasium er.

 

I forhold til indbyggertallet har Porkeri også i dag en del forretninger, som f.eks, bager, varehus med kolonial, isenkram og manufakturhandel. Det kan også anbefales at besøge den lokale dame og herrefrisør – "Jonhild", hvis man efterlyser en kvalitetsklipning eller anden hårstyling til rimelige priser, nyd udsigten og passiaren imens.

Porkeri er kendt som en af de smukkeste bygder på Færøerne. Det omliggende område er meget naturskønt med mange muligheder for korte og lange vandreture. For lystfiskere, fugleinteresserede, historisk interesserede, kunstnere og travle mennnesker der trænger til at slappe af, kan et længere ophold i bygden anbefales.

 

Kambur nord for Porkeri           kort 502 Vágur  

 

Følg den østlige bygdevej i Porkeri, der går mellem den nye skole og mindesmærket. Parker ved fårefolden af beton og følg de letteste fårestier paralelt med kysten indtil der kommer en let opstigningsvej, ikke så langt fra fyrtårnet. Eller gå op ved fjernsynsantennen. Eller følg hovedvejen nordpå og parker til højre efter stenbruddet og gå østpå og gå op over hammeren ved antennen. Følg fårestierne på  sydsiden østpå og nordsiden tilbage, nyd udsigten til de to fjorde, Vágsfjørður, Hovsfjørður det østlige atlanterhav, Hovdalen med de markante fjelde, Stóra og Lítla Dimun og  Færøernes østkyst helt op til Svinoy. (klart vejr) Hold pause ved fyrtårnet og og nyd fuglelivet ved det lille fuglefjeld. Gå eventuelt en tur ud på de lave rev, hvis vejret tillader det.

 

Hovshólmur

Følg hovedvejen nordpå fra Porkeri, og drej efter stenbruddet til højre af den gamle bygdevej til Hov. Gå over markene mod Hovshólmur, (mange trådfårehegn) se de store hvidt mosbevoksede kæmpesten der ligger overalt i området.  Nyd udsigten til Hovshólmur.  Find den letteste nedstigning ned til stranden og de gamle fåregærder og rester af det gamle bådhus. Tilbage i tiden, da der ingen motorbåde fandtes, benyttede Porkerianerne stedet som nødhavn, når det var umuligt at komme ind med robådene ved Porkeri. Før i tiden var stedet et yndet sommer udflugtsmål for folk fra Porkeri.

Elvetur      

Følg elven fra Porkeri vestpå, eller kør op til hovedvejen og vestpå af den nærmeste blinde vej ved elven. I stille solskinsvejr er det en meget smuk tur med flere små rislende vandfald og søer . Hele området er meget naturskønt. Jeg kan varmt anbefale ture efter eget skøn i det store område vest for Porkeri og Hov. I maj juni er der mange rugende fugle i området - træd varsomt. 

 

Suðuroy information

 

Vi har her i Porkeri en lile uofficiel forening, der uden egen vinding arbejder med at få flere turister til Suðuroys bygder i en uges tid eller mere. Et eventuelt overskud går til formålet. Vi er ved at lave et koncept, hvor vi forsøger at involvere de lokale med hver deres speciale, f.eks., sejl og fisketure med de lokale fiskebåde, vel at mærke på eget ansvar, rådgivning til lystfiskere, guidede fjeldture, eller i det hele taget rådgivning om mulighederne for oplevelser på Suðuroy.

På gruppens vegne:   Erik Christensen FO-950 Porkeri      tlf. 00298 373441                marielu@post.olivant.fo

 

Hov  1925: 172 indb.    2004: 125

Hov og andre få steder på Færøerne, har hvis man skal tro sagaerne været beboet af keltiske eneboere (irske munke) før Nordboerne kom. Området omkring Hov og Porkeri har mange keltiske stednavne og tomter der måske kan stamme  fra dem.

Hov menes at betyde hedensk gudehus eller tempel. Senere er det blevet tolket som gård.  Stedet var oprindelig en offerplads fra vikingetiden. Det er mulig at Hov kan have været en af de første faste bosættelser på Færøerne. Landnammen  (bosættelsen og udvandringen) blev i reglen ledet af en høvding Den mægtige høvding Hafgrímur havde efter sagaen sin gård at Hofi (nu Hov).   I det 10. årh. må denne gård have været hovedgården på Suðuroy. Mange mægtige Landnamsmænd (dem der tog land) har haft deres eget hedenske gudehus Lidt nordøst for den nuværende kirke i nærheden af stranden, har man fundet ruinrester, der menes at have været et gudehus. Høvdingenen forestod selv Offer – eller Gudstjenesten, hvorefter han kaldtes Goder. De andre i området.der ikke havde eget gudehus, sluttede sig til dem og der blev dannet en menighed.

Et andet stedligt sagn beretter at sagaens Havgrímur ejede de nuværende bygder Hov, Porkeri, Nes og Fámjin. De tre sidstnævnte bygder skulle således været udflytterbygder fra Hov.

Aflæg et besøg ved Havgríms grav . Den ligger i ca. 120 m. højde over havet i den dyrkede indmark.  nordøst for kirken. Med bil kører man af hovedvejen fra Hov nordpå og drejer til højre ved den første sidevej man møder, hold ca. midtvejs, hvor graven et par hundrede meter til venstre for vejen, markeret med to sten. Graven blev på amtmand Plöyens foranledning udgravet omkring 1835 af bonden Ole Mortensen . Hov. Efter mandens beretning er stensætningen  strandsten og ført fra stranden op i 120 m. højde. Stensætningen ophørte når man kom noget dybere. Ved udgravningen fandtes nogle få jernstykker, enkelte knogler og en lile hvæssesten. Sagerne var af en sådan beskaffenhed, at en nærmere bestemmelse, endsige datering, var udelukket. Alligevel taler omstændighederne for, at vi her står overfor en vikingegrav.

Man mener at Tóra Sigmunddardottir´s kirke har stået ved den gamle kirkegård, efter reformationen blev den flyttet til en anden bygd. Siden har der ikke været nogen kirke i Hov, indtil den gamle trækirke fra Vágur, opført 1862 og genopført i Hov og indviet den 14-3 1943.

Der har været landings plads i Hov helt tilbage fra vikingetiden. Den nye havn, der  blev bygget 1935  - 40, var et stort fremskridt for Bygden. Nu kunne man tage på havet året rundt. Før i tiden var man henvist til mindre både og måtte se passivt til når nabobygderne, der allerede havde gode havne og større både,  kom ind med store fangster.

Den første skole blev bygget i 1888 og benyttet indtil 1983, hvor den nuværende skole blev taget i brug.

Den første butik i Hov åbnede i 1862. En gang havde Hov 3 butikker, nu er der kun en tilbage.

 

Ture omkring Hov   Udgangspunkt kirken  Let  1 time    Fjelvejs og fjord tur  

Se kirken og spørg efter nøglen. Følg bygdevejen østpå. På højre side i udkanten af bygden ligger den gamle kirkegård, hvor den tidligere katolske kirke menes at have ligget. Følg de markante høje fjelde.

 

Havgrimurs grav og basaltsøjlerne             1 time  Let

Udgangspunkt: Den øverste fjeldvej nord for Hov, Eller op nordover græsmarkerne fra Hov kirke. Høvdingegraven finder i, ca. 150 nordfor den øverste fjeldvej lidt nordvest, hvis i bruger kirken som pejlepunkt.  Gå videre nordpå af den letteste vej op til hovedlandevejen, gå lidt mod nordøst. Se de flotte basaltsøjler paralel med vejen. Gå tilbage se de specielle basaltsøjler, der kaldes Troldkællingens skørt. Hold øje med den af og til hurtige trafik.

 

Fjordtur  på fjeldet langs med nordsiden af Hovfjørður   2timer  Let  

Udgangspunkt: Den øverste fjeldvej nord for Hov.   Følg hovedlandevejen østpå, forbi basalt søjlerne på venstre side, parker på venstre side, lige efter man er kommet op fra Hovdalen og vejen igen går nordpå. Følg afgrunden langs nordsiden af Hovsfjørður, kig af og til ned på basaltformationerne og udsigten over den dybblå Hovsfjørður og det sydlige Suðuroy. Gå eventuelt  tilbage over fjeldet Túgvan i Hagafjelli 400 m. (markant med spids, let opstigning)  Se på vestsiden af fjeldet navne og mønstre  lavet med sten af besøgende gennem mange år. Læg mærke til de store områder med grønt mos på vejen tilbage.

 

                    Fjordtur  på fjeldet langs med nordsiden af Hovfjørður  

Udgangspunkt: Den øverste fjeldvej nord for Hov.   Følg hovedlandevejen østpå, forbi basalt søjlerne på venstre side, parker på venstre side, lige efter man er kommet op fra Hovdalen og vejen igen går nordpå. Følg afgrunden langs nordsiden af Hovsfjørður, kig af og til ned på basaltformationerne og udsigten over den dybblå Hovsfjørður og det sydlige Suðuroy. Gå eventuelt  tilbage over fjeldet Túgvan i Hagafjelli 400 m. (markant med spids, let opstigning)  Se på vestsiden af fjeldet navne og mønstre  lavet med sten af besøgende gennem mange år. Læg mærke til de store områder med grønt mos på vejen tilbage.

 

Øravík       

                                                 

Lille idyllisk færøsk landbrugsbygd med 35 indbyggere ved Trongisvágsfjørður. Bygden fik eget bønhus i 1966. Det kombinerer hotel og vandrehjem, har en udmærket restaurant og en lille campingplads. I  oktober 2005 starter anlægsarbejdet med at føre en tunnel igennem fjeldet til bygden Hov.

 

Historie

 

I 1570 fortæller sagnet at karlen Snebjørn fra Hvalba 4 års straffearbejde på Bremerholm ved København for at have købt 4 tørklæder fra et nederlandsk handelsskib. I forbitrelse over den uretfærdige dom forsøger Snebjørn at dræbe dommeren, men rammer i stedet fogden som dør.

Snebjørn flygter og skjuler sig i tre år på de stejle fjeldskråninger ved Fámjins vestkyst.

 Ture 

Gå ca. 1 km.  Fra bønhuset mod Fámjin til tingstedskiltet med pil  ses.  Følg derfra fjeldryggen indtil skiltet der markerer Suðuroys gamle tingsted , Uppi millum Stovur, der gennem tiden har været omdrejningspunkt for mange dramatiske domme og beslutninger. Fra tingstedet kan man følge vardestien mod Hov,der går over fjeldet til Hovdalen, der har mange søer og vandfald.

Ved det lille fyrtårn lå retterstedet l Gálgagjógv, der på dansk betyder galgekløften. Det var her lovovertrædere i gamle dage blev hængt for deres gerninger. Gå en tur i bygden og ned til landingspladsen med de gamle bådshuse og mod sydøst hen til den lille holm Tjaldavíkshólmur, der har fået sit navn fordi tingfolkene havde deres teltplads ved Tjaldavík vest for den lille holm.  (Tjald,  telt)  Ved det lille fyrtårn lå retterstedet Gálgagjógv, der på dansk betyder galgekløften. Det var her lovovertrædere i gamle dage blev hængt for deres gerninger Det frugtbare Øravík-områdes kendetegn er de færøske gæs og Færøernes nationalfugl Tjaldur, Hav  Strandskaden

Havfiskeri med flue, spin og agn efter havørred er mulig ud for Øravík stranden, med lidt forsigtighed kan der vades i stille vejr.

Fámjin

Midt på vestsiden af Suðuroy ligger Fámjin meget smukt, direkte ud til Atlanterhavet. Kommunens areal er på 13,3 kvadratkilomter.
Bygden var indtil 1939 uden vejforbindelse en af de mest isolerede bygder på Suðuroy.
Fámjins kirke, der blev bygget i sten fra 1862 til 1876 og tegnet af islændingen Guðbrandur Sigurðsson, rummer foruden en runesten, gentaget med latinske bogstaver, fra tiden efter reformationen  (1538) også Færøernes første flag ”Merkið” tegnet af den færøske student Jens Oliver Lisberg fra Fámjin, der 1919 som student i det fjerne København fik ideen til flaget.

Den 29 marts 2005 underskrev den danske udenrigsminister Per Stig Møller og Færøernes Lagmand, Jóannes Eidesgaard, i Fámjin en bilateral erklæring, der har til hensigt at forbedre færingernes indflydelse på øgruppens egen udenrigs- og sikkerhedspolitik

Et sagn fortæller, at to færinger fra Hov, var ude på fiskeri ved Vesturvík, da de i vindstille mødte et fransk skib. De to fiskere inviterede to franske kvinder ned i deres robåd, angiveligt for at vise dem deres helleflynderfangst. Mens de to franske kvinder var ombord, roede de to mænd med fuld kraft tilbage mod Vestervík, mens franskmændene fortvivlet råbte: Femme mien ... Femme mien. De to mænd bosatte sig kort tid efter med deres nye franske ægtefæller i Vesturvík, der nu fik navnet Fámjin. Folk i Fámjin fortæller stadig, at de har fransk blod i årene.

Er kirken låst, spørg efter en rundvisning, i det nærmeste hus øst for kirken.
Ved havnen er det ofte muligt at iagttage forskellige slags havfugle på nært hold. Fortsæt nordpå til bygdevejen slutter.Gå en tur ud på de forstenede lavaklipper i klart stille vejr, eller nyd brændingen og udsigten fra parkeringspladsen.
Læg mærke til de mange stengærder, der med til at gøre et besøg i Famjín til en uforglemmelig oplevelse.
Det kan anbefales at bruge mindst en dag i området. Bjergvejen fra Øravík fører forbi Suðuroys gamle tingsted og videre med den ene panoramaudsigt efter den anden.
Gå eller kør med lav hastighed. Lige før containerpladsen kan det anbefales i klart og stille vejr at gå et lille stykke op i udmarken og nyde den vilde forrevne vestkyst med den fantastiske brænding og udsigten ned til bygden.
Læg mærke til de mange stengærder, der med til at gøre et besøg i Famjín til en uforglemmelig oplevelse. I ferietiden er den fungerer den gamle høkerbutik ved havnen som café.

Fámjinfotos:

http://pg.photos.yahoo.com/ph/erik_fo_dk/album?.dir=3c93&.src=ph&store=&prodid=&.done=http%3a//pg.photos.yahoo.com/ph/erik_fo_dk/my_photos

http://www.psp-info.dk/faroe/FAMJIN.HTM

Tvøroyri:

 http://www.psp-info.dk/faroe/tvoeroyri.htm                                                                     

http://da.wikipedia.org/wiki/Tv%C3%B8royri   http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/TvoroyriIndex.htm

Froðba:

http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/FrodbaIndex.htm

http://www.psp-info.dk/faroe/FRODBA.HTM

http://da.wikipedia.org/wiki/Fro%C3%B0ba

 

Hvalba:

http://da.wikipedia.org/wiki/Hvalba   http://www.psp-info.dk/faroe/HVALBA.HTM

http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/HvalbaIndex.htm

Sandvík:

http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/SandvikIndex.htm 

http://www.psp-info.dk/faroe/SANDVIK.HTM  http://da.wikipedia.org/wiki/Sandv%C3%ADk

 

Eigene Webseite von Beepworld
 
Verantwortlich für den Inhalt dieser Seite ist ausschließlich der
Autor dieser Homepage, kontaktierbar über dieses Formular!